Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/simplelifebyjanni.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Dessert – Simple life by Janni
Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/simplelifebyjanni.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Archive of ‘Dessert’ category

Chokoladegranola med chiafrø og vanilje

IMG_2484Førhen var jeg stor tilhænger af en lækker købt chokolademüsli, især sådan en med 3 forskellige slags chokolade i, MUMS. Men jeg syntes efterhånden ikke at det var alt det sukker værd, som næsten alle müslier er tilsat, så derfor laver jeg altid min egen müsli/granola, hvor jeg ved hvad der er tilsat. Og de er altid uden tilsat sukker – kun honning. For det meste er det også uden form for fedtstof – nogle gange rister jeg det dog i kokosolie. Denne gang blev granolaen ristet i honning og peanutputter, og til sidst tilsat hakket mørk 80 % chokolade. Efter jeg havde bedt Lasse om at smage den, var hans kommentar “den smager godt nok sund”. Jeg synes tværtimod at den er MEGA lækker. Vurdér selv :-). Den minder lidt om den anden opskrift jeg har på granola, i den anden opskrift er der bare ikke chokolade, peanutbutter og chiafrø i.

Du skal bruge (stor portion):

  • 100 g grofthakkede mandler (eller andre nødder)
  • 3 dl havregryn
  • 1 dl græskarkerner
  • ½ dl chiafrø
  • ½ dl hørfrø
  • 1 vaniljestang
  • 3 spsk honning
  • 2 spsk peanutbutter
  • 60 g god mørk chokolade

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Gem stangen. Bland vanilje, nødder og resten af de tørre ingredienser (ikke chokolade). Smelt peanutbutter og honning på en pande. Når det er smeltet, tilsætter du alle de tørre ingredienser på panden inklusiv den tomme vaniljestang (den er med til at give smag). Det skal nu ristes ved middel varme, inden den er lækker gylden. Det tager ca. 10 minutter. Sørg for at vende stille og roligt rundt i det hele tiden.

Spred granolaen ud på et stykke bagepapir, og lad det afkøle. Når det er afkølet helt, hakker du chokoladen og vender det i granolaen. Opbevar det i en tætsluttet boks/bøtte. Det kan holde sig i ca. 2 uger

 

 

Sund banankage

IMG_2419Tro det eller ej, kager kan faktisk godt være sunde og stadig smage mega lækkert. I den her kage er der hverken sukker eller hvedemel, kun sunde ingredienser. Okay, der er mørk chokolade i, så den er ikke helt sukkerfri. Men det kan jo bare udelades – men heldigvis er mørk chokolade godt for vores helbred. Kagen blev i aften serveret med chokolade is til, hvilket jo selvfølgelig ikke var så sundt, men hold fast en lækker kombination!!! Kagen er super nem, og kræver kun få ingredienser. Lav den enten dagen før den skal spises, eller sørg blot for at den kan nå at køle HELT af i køleskabet. Så er den bedst.

Du skal bruge:

  • 400 g godt modne bananer (ca. 3 store)
  • 150 g dadler
  • 5 æg
  • 2 store spsk kokosolie
  • 0,5 tsk salt
  • 125 g mandler
  • 50 g valnødder
  • 100 g mørk chokolade (50 g til at blande i dejen, og 50 g til “glasur”)

Mandlerne køres så fint som muligt i en foodprocessor/minihakker. Valnødderne og 50 g chokolade hakkes groft. Fjern stenen fra dadlerne. Blend bananer, dadler, æg, kokosolie og salt med stavblender. Rør mandler, valnødder og chokolade i.

Hæld dejene i en lille beklædt form (20×20),og bag 75 minutter ved 170 grader. Når den tages ud fordeles de sidste 50 g chokolade oven på den varme kage, og kan smøres ud efter et øjeblik.

Chiamarmelade med jordbær og figner

IMG_2387Chiafrø er efterhånden blevet ret populære af flere årsager. Det er blevet en ny slags superfood – og også jeg er hoppet med på dillen. De er bl.a. fyldt med kostfibre og omega-3 fedtsyrer. Derudover vil man opnå mæthed i længere tid, eftersom de kan udvider sig ekstremt meget når de kommer i kontakt med væske. Derfor er det aldrig en god idé at spise dem tørre uden noget til, da de vil udvide sig inden de kommer ned i maven. De kan fås ret billigt flere steder, blandt andet kan man nogle gange få dem i rema til en flad 20’er. Jeg har det sidste stykke tid eksperimenteret med chiagrød som står og laver sig selv i køleskabet natten over – det har været super lækkert til morgenmad. I dag har jeg eksperimenteret med en marmelade hvor chiafrøene erstatter gelatinen og figner i stedet for sukker. Det er et ret lækkert alternativ – men smager selvfølgelig ikke af almindelig marmelade. Næste gang vil jeg prøve med hindbær eller blåbær.

Du skal bruge:

  • 200 g jordbær (jeg brugte frosne)
  • 50 g tørrede figner
  • ½ dl vand
  • 3 spsk chiafrø

Bring jordbær, figner og vand i kog i en lille gryde. Lad det småkoge i 5 minutter. Lad det køle en smule af og blend massen – rør dernæst chiafrøene i. Hæld på glas og lad det stå i køleskabet til næste dag.

Da det ikke er konserveret, kan det naturligvis ikke holde sig særlig længe.

 

Brændte mandler

IMG_2319Uhm, brændte mandler er altså lækre- især her i julemåneden. De smager fantastisk dem man kan købe i byen, men har du prøvet at lave dem selv? Nok er der en charme ved at købe en pose nybrændte mandler, meeen det er noget billigere at lave dem selv – og så er det ikke mindst hyggeligt og EKSTREMT hurtigt. Man kan lave dem enten i mikroovn eller i en pande. Jeg vælger panden, men det er en smagssag. Hvis man ikke kan lide kanel, dropper man bare det. Måske du hellere vil have lakrids?

Du skal bruge:

  • 200 g mandler
  • 150 g sukker
  • 6 spsk vand
  • 2 tsk kanel
  • 1½ tsk vanilje

Bland alle ingredienserne i en pande. Tænd på middelhøjvarme. Min kan skrues op på 9 og jeg bruger 7½. Til at starte med er det noget tyndt sjask – men bare vendt, lige pludselig går det hurtigt. Sørg for at høre lige så stille i massen hele tiden. Massen bliver tykkere og tykkere. På et tidspunkt er alt vandet kogt væk, og sukkeret krystalisere sig om mandlerne. Du er ikke i tvivl når det sker. Spred dem ud på et stykke bagepapir, og lad dem køle lidt af. De er RET lækre når de stadig er lune 🙂

Efterårs drømmekage med æbler, dadler og mandler

IMG_2301Den her kage passer perfekt ind her i efteråret – den er lækker fyldig og så er der masser af lækre æbler på træerne lige nu. Jeg fik pludslig lyst til at kombinere æbler og dadler, og resultatet blev denne lækre og lidt klistrede kage, UHM.

Du skal bruge:

  • 2 æbler
  • 100 g udstenede dadler
  • 50 g mandler
  • ½ tsk natron
  • 2,5 dl kogende vand
  • 50 g smør
  • 75 g sukker
  • 1 æg
  • 2 tsk vanilje
  • 1 tsk kanel
  • 200 g mel

Til topping:

  • 1 dl mælk
  • 50 g smør
  • 100 g brun farin
  • 50 g kokosmel

Tænd ovnen på 175 grader.

Start med at skær æbler og dadler i små tern. Hak mandlerne groft. Kom æbler, dadler, mandler og natron i en skål og hæld det kogende vand henover. Lad det stå og trække mens du ordner det næste. Pisk smør, sukker, æg, vanilje og kanel til en lys og luftig masse. Bland det sammen med æblemassen, og rør til sidst melet i.

IMG_2302

Hæld massen i et lille ovnfast fad, 20×20, og bag midt i ovnen i 20 minutter. I mellemtiden gør du topping klar. Bland de 4 ingredienser i en gryde, og tænd for middel varme. Smørret skal være smeltet, og det hele skal blive en nogenlunde ensartet masse. Hæld blandingen over kagen efter de 20 minutter og bag i 15 minutter mere.

Kagen vil være helt perfekt med en klat vaniljeis, flødeskum eller vaniljeskyr til 🙂

Hyldeblomst pandekager

IMG_2291Har længe gået med tanken om at prøve hyldeblomst pandekager, men det er aldrig blevet til noget – før nu. Vi har simpelthen SÅ mange hyldeblomster omkring hvor vi bor, så det kan man jo lige så godt udnytte. Pandekagerne var et lidt anderledes indslag, og de var faktisk ret gode. Meeeen, almindelige er bedst. Men måske du kan lide dem 🙂

Du skal bruge:

  • 10 hyldeblomstskærme
  • 150 g mel
  • ½ tsk natron
  • en knsp salt
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk vanilje
  • 2½ dl mælk
  • 1 æg

Start med at pisk æg og mælk sammen. Pisk derefter alle de andre ingredienser i, og pisk til der ikker er flere klumper. Dejen er ret tyk, eftersom det skal kunne hænge ved blomsten.

Varm en pande op med lidt olie på. Dyp en hyldeblomst i dejen, og sæt den på pande. Med det sammen de er lagt på panden, klipper du stilkene af. De er ikke så lækre 🙂 Når den har fået en flot gylden farve, vendes den. De er ret hurtige færdige.

De er lækre med vaniljeis og syltetøj til 🙂

 

Lækker citron-mazarin med flødecreme og friske bær

IMG_2278Jeg har haft noget marcipan til at ligge i køleskabet et par uger, og har ikke vidst hvad det skulle bruges til, før idag. Pludselig meldte lysten sig til en mazarin kage med lækkert fyldt. I første omgang tænkte jeg en ganske almindelig jordbær tærte, men den blev istedet med et twist af citron og blåbær og hindbær som topping.

Du skal bruge:

  • 150 g blødt smør
  • 130 g sukker
  • revet skal fra en lille økologisk citron
  • 100 g marcipan
  • 2 æg
  • 100 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • kornene fra en vaniljestang eller 2 tsk vaniljepulver
  • saften fra en lille citron
  • ca. 70 g chokolade

Tænd ovnen på 180 grader.

Start med en piske smør, sukker og citronskal sammen til en lys og luftig masse. Herefter piskes marcipan i, og æggene en af gangen. Pisk det godt igen til det bliver godt hvidt og luftigt. Tilsæt hvedemel, bagepulver og vanilje, og rør dejen godt sammen. Tilsæt til sidst citronsaften.

IMG_2277

Hæld dejen i en smurt eller bagepapirklædt springform, og bag i midten af ovnen i 30 minutter. Når kagen kommer ud af ovnen, læg små stykker af chokolade ovenpå. Efter et kort øjeblik, kan man begynde at smøre chokoladen ud. Lad chokoladen størkne helt, inden fyldet kommes på – gerne i køleskabet.

Jeg lavede en blanding af flødeskum og lidt vaniljecreme fra sådan et karton. Dejlig nemt. Frugten bestemmer du, det kan varieres i det uendelige. Næsten 🙂

“Sund” gulerodsdessert

IMG_1614Jeg elsker at eksperimentere med sundere alternativer til  desserter, og det her er er blevet en af mine yndlingsdesserter. Den er anderledes, men GOD. Man tænker ikke så meget over at det er gulerødder man spiser, når det er i denne sammenhæng med makroner, daim og vanilje. Denne portion rækker til 4-8 personer, afhængig af hvor meget man spiser. Hvis man er 4 så får man også en stor portion. Der er 340 kcal i sådan en portion, og det er faktisk ikke særlig meget, på trods af mængden.

  • 20 stk makroner
  • 4 små daim
  • 600 g skyr med vanilje
  • 2 store gulerødder

Knus makronerne og hak daimen fint. Daimen skal ikke hakkes alt for fint. Læg det i bunden af et fad.
Kom dernæst skyren henover.
Riv gulerødderne på den grove side af rivejernet, og fordel dem henover skyren til sidst.
Lad det gerne stå på køl i mindst to timer før det skal spises.

Sunde bananpandekager

IMG_1600De her bananpandekager er jeg blevet helt vilde med – både til morgenmad, som eftermiddagssnack og som dessert om aftenen. Måske har de taget lidt overhånd her i hjemmet, men de er altså vildt gode (synes jeg). Der er hverken sukker eller fedtstof i dem, kun et par dråber olie til stegning, men det tæller jeg altså ikke med i mit kcal regnskab. De er vildt nemme at lave, og de kræver kun få ingredienser. I fredags blev de serveret som dessert med vanilje skyr, lidt hakket mørk chokolade, kirsebærsirup og vindruer. Mmmmh. Idag er de blevet toppet med skyr og granatæblekerner.

IMG_1599

Til 12 stk:

  • 2 mosede bananer (gerne nogle bananer der er godt modne)
  • 3 æg
  • 1 dl mel
  • 1 dl havregryn

Det hele piskes godt sammen med en gaffel. Varm en pande op på jævn varme, og smør evt. en lille bitte smule olie på (det gjorde jeg). Klat 3 pandekager ud på panden, der går ca. 2 spsk. til en pandekager. Pandekagerne er færdige når de er gyldne på begge sider. De smager rigtig dejlige når de er nylavet, men kan også sagtens spises kolde.

Skyr is

IMG_1596Den her iscreme er altså bare VILDT god, hvis man altså lige som mig elsker cheasy’s pære og vanilje. Isen ville også sagtens kunne blive lavet på en hvilken som helst anden skyr. Skyr med smag er bare den nemmeste løsning :-). Helt sund er den ikke, da der er lidt piskefløde i også. Men det er trods alt en NOGET sundere version, også fordi der ikke er tilsat sukker. Kun lidt ekstra vanilje. Hvis ikke du har ismaskine, ved jeg ikke hvordan resultatet bliver. Det bliver helt klart bedst med ismaskine (kunne jeg forestille mig). Næste gang afprøver jeg med en version lavet udelukkende på skyr.

Du skal bruge:

  • 2 dl piskefløde
  • en bøtte skyr med smag (500 g)
  • evt. lidt vanilje

Varm fløden og vaniljen op til kogepunktet. Tag gryden af varmen og pisk skyr i, indtil det er en ensartet masse. Lad cremen køle HELT ned, inden du kører den på ismaskinen. Det tog ca. 15-20 minutter at få lavet denne portion is. Hvis man er lige så ulækker som jeg var den aften, så spiser du det hele selv (til mit forsvar spiste jeg ikke helt op). Ellers er der til to personer ;-). Top isen med lidt hakket chokolade.

1 2 3