Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/simplelifebyjanni.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
marts 2015 – Simple life by Janni
Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/simplelifebyjanni.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

marts 2015 archive

NEM og billig aftensmad – pastafad

IMG_2236Jeg har ikke skrevet noget herinde i laaaaang tid, men nu er jeg vist ved at være klar igen. Dels fordi jeg har været i Thailand det meste af Februar, og har derfor ikke været i køkkener. Og del fordi jeg efterfølgende ikke har udvist kreative tanker i køkkenet, det hele har bare skullet være nemt, billigt og overskueligt. Det er denne her ret også, men den fortjener alligevel en plads på opskriftlisten, da den faktisk er ret god. Synes jeg 🙂

Mit fokus i denne ret har været at det skal være så nemt som muligt. Ikke særlig meget forarbejde, og noget der bare kan passe sig selv lidt. Jeg har brugte kyllingestrimler fra sådan nogle pizzatoppings, men det ville nok være lidt mere lækkert med noget kogt eller stegt kyllingebryst. Men det var altså alt for omstændigt til mig igår ;-). Denne opskrift passer til et stort ovnfast fad, er der er nok mad til 3 dage for to mennesker. Selvfølgelig alt afhængig af hvor meget man spiser.

Du skal bruge:

  • 500 g pastapenne
  • 2 pakker kylling i tern/strimler
  • 1 pakke bacon i tern
  • 1 dåse ananas i tern
  • 5 dl mælk
  • 1 dåse tomatkoncentrat (140 g)
  • 1 spsk oregano
  • 1 tsk chili
  • 1½ tsk salt
  • 1 brik morneysauce

IMG_2233

Kog pastaen efter anvisningen på pakken, og hæld dem i det ovnfaste fad efterfølgende. Steg bacon sprødt på en pande, og steg kyllingen med de sidste par minutter. Tilsæt mælk, tomatkoncentrat og krydderier, og bland det godt. Det skal lige småkoge et par minutter.

Hæld blandingen over pastaen sammen med ananasstykkerne, og hæld morneysaucen over til sidst. Bland det let sammen. Man kan evt. også drysse med lidt revet ost/parmesan.

Bag i ovnen 25 minutter ved 200 grader. Dejlig nemt 🙂